EU giver benzinbilen en livline — men i Danmark er løbet ved at være kørt

Benzinbilen skulle have været færdig i Europa i 2035. Nu har den fået en livline i EU-Parlamentet — og overskrifterne lyder, som om den grønne omstilling er sat i bakgear. Det er den ikke. Slet ikke i Danmark, hvor næsten ni ud af ti nye biler allerede kører på el.

Hvad er der sket i Bruxelles?

Natten til tirsdag den 20. oktober 2026 blev forhandlere fra de tre store midtergrupper i EU-Parlamentet — det konservative EPP, Socialdemokraterne i S&D og det liberale Renew — enige om at lempe CO2-kravene til nye biler fra 2035. To dage senere stemte parlamentets industri- og transportudvalg forslaget igennem.

Siden 2023 har EU-loven krævet, at nye biler fra 2035 udleder 100 pct. mindre CO2 end i 2021 — i praksis et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler. Udvalgenes forslag sænker kravet til 95 pct., og op til 7,5 procentpoint af dem kan bilfabrikkerne dække med kreditter for at bruge klimavenligt stål produceret i Europa. I yderste konsekvens skal selve bilerne altså kun levere en CO2-reduktion på 87,5 pct. Oversat til almindeligt dansk: Der bliver fortsat plads til at sælge nye hybridbiler — og i begrænset omfang rene benzin- og dieselbiler — efter 2035.

Forslaget kommer ikke ud af det blå. EU-Kommissionen foreslog allerede i december 2025 at bløde kravet op fra 100 til 90 pct. efter pres fra bilindustrien, og den 16. oktober meldte Frankrig og Tyskland ud med en fælles linje på netop 90 pct. — koblet til krav om, at fremtidens biler i højere grad skal produceres i Europa. Baggrunden er den samme hele vejen rundt: Europas bilfabrikker er pressede af konkurrencen fra Kina og af, at elbilsalget i flere store EU-lande går langsommere end håbet.

EU-Parlamentets plenarsal. Foto: David Iliff, Wikimedia Commons (CC BY-SA 3.0).

Derfor betyder det mindre i Danmark, end overskrifterne antyder

Tallene taler deres eget sprog. I september 2026 var 88,8 pct. af alle nyregistrerede personbiler i Danmark elbiler — 17.785 ud af 20.026 biler og den højeste andel nogensinde, viser tal fra Mobility Denmark baseret på Bilstatistik.dk. I hele tredje kvartal var andelen 85,4 pct. — op fra 70,2 pct. i samme kvartal året før.

Til sammenligning udgjorde elbiler 21,7 pct. af nybilsalget i EU som helhed i årets første otte måneder (ACEA, pr. august 2026). Danmark kører altså i et helt andet gear end det europæiske gennemsnit — og det er gennemsnittet, Bruxelles lovgiver for. En regel, der er skruet sammen efter lande, hvor elbilsalget halter, flytter meget lidt i et land, hvor elbilen allerede har vundet nybilsalget.

Kig bare på salgslisten for tredje kvartal 2026: Tesla Model Y, Skoda Elroq, Toyota bZ4X, VW ID.4 og Skoda Enyaq — alle fem topsælgere er elbiler. Mens Bruxelles har forhandlet, har danskerne stemt med dankortet.

Og udviklingen rammer direkte ned i brugtmarkedet: pr. 30. september 2026 var der over 844.000 opladelige personbiler i den samlede danske bestand ifølge Mobility Denmark. Jo flere elbiler der ruller ud på vejene i dag, jo flere brugte elbiler kommer der til salg i morgen — uanset hvad EU beslutter om 2035.

Hvad betyder det for dig, der overvejer elbil?

Her og nu: stort set ingenting. Forslaget handler om, hvilke nye biler der må sælges om ni år — ikke om prisen, rækkevidden eller driftsøkonomien på den bil, du kigger på i dag. Det, der faktisk flytter danske bilpriser det kommende år, er noget helt andet: registreringsafgiftenRegistreringsafgiftElbiler under ca. 419.000 kr. er fritaget i 2026. Fra 2027 falder grænsen til ca. 366.000 kr., og satserne stiger — typisk 10.000–50.000 kr. på ramte modeller (pr. august 2026).LÆS HELE OPSLAGET →. Fra 1. januar 2027 sænkes den afgiftsfri grænse for elbiler fra cirka 419.000 til cirka 366.000 kr., og det gør flere populære nye elbiler mærkbart dyrere. Vi har gennemgået reglerne i guiden til registreringsafgiften i 2027 og baggrunden i nyheden om afgiftsstigningen.

Kinas rolle i det europæiske drama kender danske bilkøbere i øvrigt allerede fra den anden side af disken: De kinesiske mærker, der presser de europæiske fabrikker, er de samme, der nu begynder at dukke op på det danske brugtmarked — det har vi skrevet om i artiklen om brugte kinesiske elbiler.

Én ting er værd at vide, før du konkluderer noget

Forslaget er ikke endeligt vedtaget. Industri- og transportudvalgene stemte deres positioner igennem den 22. oktober, miljøudvalget — som har hovedansvaret for sagen — ventes at stemme i starten af november, og hele parlamentet ventes at stemme i december, skriver fagmediet Electrive. Derefter skal medlemslandene stemme i Rådet, før noget bliver til lov — og undervejs kan detaljerne stadig nå at ændre sig.

Og så er der den bekymring, som kritikere af opblødningen peger på: Når målstregen flyttes, mindskes presset på fabrikkerne for at investere massivt i elbiler — og dermed kan udbuddet af nye elmodeller i Europa vokse langsommere, end det ellers ville. Det kan om nogle år også smitte af på udvalget på brugtmarkedet. Det er en reel risiko — men ikke en afgjort konsekvens, og den ændrer ikke på, at der allerede i dag ruller flere elbiler ud på de danske veje end nogensinde før.

Vores vurdering

Efter vores vurdering er forslaget først og fremmest en redningskrans til den europæiske bilindustri — ikke et signal om, at elbilen har tabt. I Danmark er omstillingen drevet af priser, driftsøkonomi og udvalg, ikke af et forbud ni år ude i fremtiden. Står du over for et bilskifte, er der derfor ingen grund til at lade overskrifter fra Bruxelles udskyde beslutningen. Hold i stedet øje med det, der faktisk rammer danske priser — afgiftsændringen den 1. januar 2027 — og vælg bil efter dit behov, ikke efter EU's kalender.

Se det aktuelle udvalg af brugte elbiler til salg — og tjek afgiftsguiden, hvis du vil vide, hvad nytåret betyder for priserne.